Når ordene økologi, miljø og natur nævnes, så er det svært ikke at tænke på selvforsyning og køkkenhave. At dyrke sine egne grøntsager og mad giver dig sikkerhed for at vide hvad og hvordan det er produceret, hvad det er sprøjtet med og samtidig en garant for god smag og kvalitet.
At holde have og køkkenhave er ikke alene et spørgsmål om plads, men også et spørgsmål om tidsforbrug. Så vi vil gerne inspirere til hvordan du med begrænset plads og begrænset tid kan lykkes med at skabe økologi og afgrøder i din egen have.
Planlæg og køb ind
I verden af køkkenhave og afgrøder er der noget der hedder ”Sædskifte”. Det handler kort fortalt om at du ikke skal så det samme samme sted år efter år – du skal ”skifte såsæd”. Det er forskelligt hvad afgrøderne har brug for og bidrager med, og derfor arbejder man med et 4 års skifte. Det er vigtigt at kende til i planlægningen af køkkenhaven. Så lav 4 zoner i det område du vil så i, og roter så dine afgrøder hvert år.
Helt lavpraktisk kan du fx lægge kartofler i zone 1 første år, og året efter skal du så lægge kartofler i zone 2.
Inden du kan købe frø skal du planlægge hvad du ønsker. Vi anbefaler at købe frøene på Frøsnapperen.dk, der er stort sortiment til gode priser.
Vil du have løg og kartofler, så er det sjældent frø du skal købe, men derimod læggekartofler og løg, det kan du købe på planteskoler, byggemarkeder og lignende.
Vælg afgrøder du spiser
Skal du lykkes bedst mulig med begrænset plads, så er det vigtigt at intet går til spilde. Du fungerer ikke at du bruger halvdelen af pladsen på ærter, og så ikke rigtig gider spise ærterne når de er klar.
Kig på hvad du plejer at spise af grønt, både friskt og fra frost. Der er basisvarer, som helt sikkert kan give glæde, fx kartofler og løg. Spiser du mange bønner fra frost, så bliver du kun begejstret over at få dem frisk fra haven. Nogle grøntsager egner sig også godt til nedfrysning og konservering, så overvej også ift. dette, så du får muligheden for at strække glæden mest mulig. Tomater kan fx laves til flåede tomater i ovnen (ved henkogning) og kan på den måde let holde både halve og hele år. Løg kan holde længe i mørke og kølige omgivelser, og bønner kan du blanchere og fryse. Udover at være selvforsynende i længere tid, så giver det også enorm glæde at smage sommerens afgrøder på en kold dag i november eller februar.
Planlæg sæsonen og øg udbyttet
Der er to ting mere, der er vigtigt i planlægningen. Mange holder sommerferie og er ude og rejse hen over sommeren. Det er også dejligt at komme væk hjemmefra, men betyder samtidig at du kan gå glip af nogle afgrøder. Jordbær modnes typisk i slutningen af juni, så rejser du væk 3 uger så går du glip af en stor del af de modne jordbær. Så overvej hvornår du er væk og hvor længe du er væk i træk. Hvis du ved at du er væk i længere tid, så få en nabo til at hjælpe, enten ved at plukke til dig og fryse ned, eller ved at give væk, så naboen selv kan få glæde af afgrøderne.
Samtidig kan du planlægge så du kan nå flere afgrøder på samme stykke jord. Radiser spirer hurtigt og nogle sorter er ekstra tidlige. Find de rette sorter og nå både at have radiser og fx ærter på samme stykke jord.