Klimadebatten fylder mere og mere og med god grund! Vi skal hver især gøre, hvad vi kan for at skabe et grønnere samfund og passe på vores planet. Desværre lever vi i et samfund, der producerer meget CO2, derfor er det også af højeste betydning, at vi gør hvad vi kan for at minimere CO2 udledningen.
Heldigvis er der masser af ting, den enkelte dansker kan gøre for at minimere sit og sin families udledning af CO2.
Det starter i hjemmet
Da klimadebatten for alvor kom på alles læber, var der mange, der efterspurgte tiltag fra regeringen, som skulle sikre at danskerne bliver grønnere, men at passe på klimaet starter i det enkelte hjem.
Der er rigtig mange ting, den enkelte dansker kan gøre for at passe bedre på miljøet. Det drejer sig eksempelvis om at slukke for lyset, når man går ud af et rum. Ved ikke at bruge unødvendig elektricitet, er man allerede godt på vej i retning af at passe bedre på miljøet, men det er langt fra det eneste, man kan gøre.
Spar på vandet. Ved at spare på vandet, er man også med til at passe på klimaet. Vores enorme vandforbrug herhjemme er nemlig en væsentlig klimasynder. Det er måske de færreste, der tænker over, at de bruger unødvendige mængder af vand. Når dagen er omme, så ryger det tøj vi har haft på til vask, og selvom det egentlig ikke er beskidt. Ved at hænge det tøj, som ikke er beskidt, til luftning i stedt for at smide det til vask, kan man spare på vandforbruget. Derudover kan man selvfølgelig tage kortere bade, og huske at slukke for det rindende vand, lige så snart man er færdig med at bruge det.
Derudover er vores forbrug også en væsentlig klimasynder. Selvom flere og flere tøjproducenter er blevet mere bæredygtige, så har tøjproduktionen i mange år været en stor klimasynder. Det skyldes til dels måden tøjet bliver produceret på, men også de enorme mængder af tøj, der bliver produceret. Ved at begrænse vores forbrug af materielle goder og købe brugt i stedet for nyt, er man med til at passe på miljøet. Derudover er der en lang række nødvendigheder såsom plastikposer, plastikbøtter, vatrondeller etc., som kan fås i klimavenlige alternativer.
Spis økologisk og brug grøn energi
Udover de ovennævnte eksempler på, hvad man kan gøre for at blive mere klimavenlig, så er der to andre faktorer, som man også kan ændre på; Vores madvaner og vores energiforbrug. Energiforbruget har vi været lidt inde på, men at spare på energien er ikke det eneste, man kan gøre. Ved at implementere grøn energi i sin bolig, er man med til at passe på miljøet. Hvis du vil have råd til grøn energi i din bolig, så se her, hvordan du får råd til grønnere løsninger.
Hvis vi ændrer vores madvaner til at spise økologisk frem for sprøjtebehandlet madvarer, så vil vi hver især kunne gøre en væsentlig forskel for miljøet.
Ved at følge ovennævnte råd er du allerede godt på vej til en grønnere hverdag.