Hvis du har et hus med høj eller middelhøj rejsning, vil du som regel også have et uudnyttet loftrum. Og så er der en stor sandsynlighed for, at du taber mange tusinde kroner om året i varmeregningen, hvis loftrummet ikke er korrekt isoleret.
En efterisolering af husets loft – også kendt som loftisolering – betragtes som en af de bedste investeringer indenfor energiforbedringer. Prisen for efterisolering er forholdsvis beskeden, og så sparer du mange tusinde kroner om året. Tilbagebetalingstiden ligger typisk 8-10 år. Men hvad skal du være opmærksom på, før du går i gang? Vi giver dig her de tre vigtigste ting.
Hvad koster efterisolering?
Det er en kompliceret affære at give et præcist estimat af prisen på efterisolering, da det afhænger af en lang række faktorer. Disse faktorer inkluderer bl.a. loftets vandrette areal i kvadratmeter, hvor meget isolering i mm man ønsker, om der også skal etableres ny dampspærre og om der også skal etableres ny gangbro. Prisen vil dog typisk være mellem 15.000-70.000 DKK. Fx koster en efterisolering af et loft på 100 m2, hvor der skal lægges 200 mm isolering ca. 40.000 DKK. Du kan beregne prisen mere præcist med prisberegneren fra Primabolig.dk.
Husk håndværkerfradraget
Det går mange husejeres næse forbi, når de får foretaget boligforbedringer – og særligt energiforbedringer. Håndværkerfradraget gælder stadig i 2021, og det gælder især for energiforbedringer. I 2021 gives der 25.000 DKK i fradraget om året per person over 18 år i husstanden. Er I således to voksne i husstanden, giver det et muligt håndværkerfradrag på op til 50.000 DKK.
For efterisolering får man fradrag for alle arbejdstimer men ikke for indkøb af materialer. Det betyder, at du kan få fradrag for udgifterne af arbejdstimer forbundet med fjernelse af gammel isolering, arbejdet med selve isoleringen samt arbejdet med dampspærre. Der gives desuden fradrag for arbejdsløn til kørsel af nyt og gammelt isoleringsmateriale.
Det kan være et krav med efterisolering ved tagrenovering
Hvis du alligevel skal have renoveret taget, kan det være et lovkrav at efterisolere i samme ombæring. Det gælder nemlig jf. Bygningsreglementets paragraf 275, at man skal efterisolere hvis man alligevel skal renovere taget, og at denne energiforbedring (dvs. efterisoleringen) er rentabel. Bygningsreglementet har en temmelig overskuelig formel for, hvornår en energiforbedring er rentabel: (isoleringens levetid * årlig varmebesparelse) / Investeringen. Hvis denne værdi er højere end 1,33, er det et lovkrav at man også efterisolerer.