Din baby fortjener det bedste og fortjener også at vokse op i en verden der bliver behandlet på en ordentlig måde. Derfor betaler det sig at købe økologisk, for når noget er økologisk er der nemlig stillet en række krav til hvad man har måtte behandle ingredienserne i et produkt med, og de økologiske krav sikre dette.
Hvad er økologi?
Økologi stiller som sagt en række krav til de produkter der gerne vil være økologiske. Nogle af de ting der bliver tilgodeset gennem økologiske produkter er:
- Ingen sprøjtemidler må anvendes til fødevarer.
- Der må ikke bruges midler der kan skade og forurene grundvandet.
- Bedre velfærd for dyrene.
- Rene varer uden tilsætningsstoffer.
- Det sikre en mere frugtbar jord, som kan fortsætte med at vækste afgrøder til de kommende generationer (din baby).
Der er mange andre god effekter af økologi, som du kan læse mere om på Økologisk Landsforenings hjemmeside. Det korte af det lange er at det både er godt for din baby nu og her og på lang sigt.
Økologiske produkter til din baby
Hvilke økologisk produkter er det så du skal vælge til din baby? Det hurtige svar ville være at det er alt du skal købe økologisk til din baby, men sådan forholder det sig sjældent. Jeg vil som udgangspunkt altid vælge økologisk til mit barn, når det drejer sig om noget mit barn skal være i direkte kontakt med i længere tid ad gangen. Eksempler på dette:
- Tøj
- Creme og sæbe
- Madras, dyne og sengetøj
Fra dit barn er helt lille vil jeg især have fokus på økologi, parfumefri og allergivenlige produkter, hvorfor jeg f.eks. vil bruge en økologisk svanemærket babyolie til babybad og babymassage, samt økologisk sengetøj da en baby opholder sig meget nær det de første måneder af livet.
Hvor køber jeg økologisk til min baby?
Heldigvis er det IKKE omstændigt at købe økologi til din baby, det er faktisk lige før det er nemmere end at købe ikke-økologisk. De fleste supermarkeder sælger nemlig økologiske alternativer til helt almindelige babyprodukter, og ofte står det på hylden lige ved siden af.
Kan du ikke finde det i et supermarked, så er der masser af steder online hvor du kan købe alt økologisk til din baby, lige fra personlig pleje til legetøj. Nettet boomer med babyshops og det gør at konkurrencen er rigtig hård for de shops, men for dig betyder det gode priser og vilkår ved at shoppe til baby på nettet.
Afslutningsvis vil jeg lige sige at man ikke er en dårlig forældre bare fordi man ikke køber økologisk. Økologi er i visse tilfælde også dyrere og det er ikke altid der er råd til at prioritere det. Det vigtige er at du køber f.eks. svanemærkede og allergivenlige produkter til personlig pleje, det behøver ikke være øko. Hellere fokusér på økologisk mad hvad budgettet ikke er til at købe alt økologisk. Legetøj, møbler og lignende er heller ikke det vigtigste at købe økologisk.